Retningslinier for salg af andelsboliger i Lysningen

- med udgangspunkt i ABF håndbogen.
Ved salg læs endvidere foreningens vedtægter.

  1. Man meddeler bestyrelsen skriftligt, at man ønsker at sælge sin andel.
  2. Man får godkendt salgspris af bestyrelsen efter at denne har besigtiget boligen. Bestyrelsen bestræber sig på indenfor x antal dage, efter at sælger har indleveret opgørelse over forbedringer, at godkende salgsprisen. Salgsprisen er summen af:
    1. Værdien af andelen i foreningens formue, som sættes til den pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling med tillæg af den prisstigning, som generalforsamlingen har godkendt for tiden indtil næste generalforsamling.
    2. Værdien af forbedringer samt fast inventar samt løsøre (sidstnævnte er køber ikke forpligtet til at købe). Værdien af forbedringer opgøres efter ABF's retningslinier for afskrivning (bilag i ABF håndbogen). Der opfordres kraftigt til at bilag for forbedringer gemmes. Eget arbejde kan ligeledes indregnes som forbedring, værdien af eget arbejde prisfastsættes efter ABS vejledende timesats. Forbedringer er et arbejde, der øger den brugsmæssige værdi af boligen, og et arbejde, der ikke kan betragtes som almindelig vedligeholdelse (f.eks. maling).
    3. Bestyrelsen kan prissætte særlige fradrag/tillæg for mangelfuld/særlig god vedligeholdelse.
    4. Lysningens vedtægter foreskriver, at der ikke beregnes vederlag for forbedring og beplantning mv. af det til boligen knyttede haveareal.
  3. Sælger må gerne meddele resten af foreningens medlemmer om salg af andel inden bestyrelsens godkendelse af salgsprisen men med en prisidé, se tidsfrister i foreningens vedtægter. Efter bestyrelsens godkendelse af salgspris bliver boligen annonceret på hjemmesiden, ventelisten bliver aktiveret og kan annoncering i dagspressen ske.
  4. Vores vedtægter foreskriver, at det er bestyrelsen, der bestemmer hvem der sælges til § 13 stk. 3 C, hvis flere vil give prisen. Dvs. sælger og køber forhandler prisen, som ikke må overstige den af bestyrelsen godkendte salgspris. Det er sælger, der indstiller køber til bestyrelsen. Der kan være tale om flere købere. Køber skal inden købet have deltaget i min. 1 fællesspisning samt have haft en samtale med 2-3 fra bestyrelsen. Samtalen med bestyrelsen har mest til formål, at forklare potentielle købere hvilke "rettigheder og pligter", der følger med i Andelsboligforeningen Lysningen, samt lidt om beboersammensætningen og "ånden i stedet".
  5. Overdragelsessummen indbetales af køber senest to uger før overtaglesesdagen. Bestyrelsen udbetaler snarest pengene til sælger, men tilbageholder 5-10% af købssummen (evt. mere hvis der eksisterer bankgaranti) i optil 3 uger som sikkerhed mod udlæg til foreningen, til evt. indløsning af bankgaranti samt eventuelle mangler ved boligen ved overtagelsen.